Musik & kultur
-Gudenåcenteret vil være et aktiv i at bringe musik og kultur til lokalområdet.
Musik & Kultur i Gudenåcenteret
Musik og kultur skal opleves i Gudenåcenteret! Se vores aktuelle musik og kultur program nedenfor.
Listen bliver opdateret løbende- husk at følge med!
Henrik Johannessen & The Roots
Fredag 8. november 2024 kl. 20 – koncert.
Henrik Johannessen & the Roots er en spirende country-trio, der er værd at holde øje med – eller endnu bedre – opleve live i Gudenåcenteret.
Siden solokarrierens opstart i 2019 er det nemlig gået stærkt for fynske Henrik Johannessen, der i 2021 udgav det anmelderroste debutalbum ‘Farm Sessions’.
Efter sammenslutning med dygtige kontrabassist Peter Pelle og talentfulde strengemand Kevin Monie, er resultatet en stærk akustisk trio, der svinger fænomenalt og sender publikum direkte til Nashville.
Henrik Johannessen & The Roots gjorde sig særligt bemærket, da de vandt prisen ‘Instrumentalists of the year” ved den internationale festival ”Texas Sounds” i USA og desuden blev nomineret til Danish Music Awards 2022 ”Ud-Af-Det-Blå” pris’.
Kort sagt leverer Henrik Johannesen & The Roots multimusikalsk talent efter alle kunstens regler, hvor både guitar, kontrabas, banjo, mandolin, lapsteelguitar og en gammel læderkuffert ombygget til stortromme, bringes i spil under koncerten.
Billetpris: 150 kr.
Billetsalg: Din Boghandler Tørring / Gudenåcenteret · LS Fysioterapi & Træning / BILLETLUGEN
Varighed: 2 x 45 minutter
Form: Siddekoncert
Dørene åbnes kl. 19.00, hvorefter der kan købes øl, vin, vand og snacks i baren
Julekoncert og syng-sammen med Ronni Flyvbjerg Olesen og Anne-Marie Hassing
Tirsdag 10. december 2024 kl. 19.30 – julekoncert og fællessang.
Kom i den helt rette julestemning i Gudenåcenteret i Tørring, når sangerinde Anne-Marie Hassing og kapelmester Ronnie Flyvbjerg Olesen – begge kendt fra TV og Mariehaven – vil få Gudenåcenteret til at emme af juleglæde og smukke sange.
”Vi håber Alberts Sal i Gudenåcenteret igen vil blive fyldt til sidste sæde, som da vi første gang gæstede Gudenåcenteret i september 2023. Sammen med jer skal vi nemlig denne aften synge julen ind, med smukke, hyggelige og rørende sange og salmer, og det glæder vi os rigtig meget til”, lyder det fra Anne-Marie og Ronnie.
Udover fællessang og munter stemning, vil Anne-Marie Hassing og Ronnie Flyvbjerg Olesen i løbet af aftenen øse ud af deres musikalitet og flotte stemmer, mens du blot kan læne dig tilbage, og nyde sangen og musikken.
Billetpris: 160 kr.
Billetsalg: Din Boghandler Tørring / Gudenåcenteret · LS Fysioterapi & Træning / Billetlugen.dk
Varighed: Koncerten starter kl. 19.30 og varer ca. 2 timer inkl. pause.
Dørene åbnes kl. 19.00 og der kan købes forfriskninger før koncerten og i pausen.
Nytårskoncert med Louise Schrøder trio og a cappella koret NAURA
Fredag 31. januar 2025 kl. 20
Som noget nyt i Tørring, inviterer Musik & Kultur i Gudenåcenteret til en unik og stemningsfyldt nytårskoncert i Alberts Sal.
Koncertens første del byder på klaverkoncert med pianist og komponist Louise Schrøder ledsaget af Selma Trammitzke på violin og Kamill Bendo på cello. Louise er født og opvokset i Tørring. Efter sin uddannelse på musikkonservatoriet i Århus er hun i dag kendt og anerkendt for hendes smukke melodier, vandrende harmonier og delikat minimalisme, der med en dyne af melankoli omsvøber lytteren i en varm forening af nutidig neoklassisk musik, nordisk jazz og elektroakustiske fragmenter. Koncerten består af musik fra Louises tidligere udgivelser, men også fra hendes seneste værk til Aarhus Kammerorkester: ”Jeg Ser Dig – Klaverkoncert”. Musikken er bygget op omkring en konkret fortælling, som publikum selv kan omdanne til film for deres indre blik.
Koncertens anden del består af korsang fra øverste hylde. Nemlig når det århusianske a cappella kor NAURA under ledelse af Nanna Lærke Petersen indtager scenen i Albert Sal. Koret består af 23 dygtige sangere, som forenes i 8-stemmige korsatser tilført human beat Box. NAURA har et alsidigt repertoire, hvor den rene, nordiske klang kommer til sin ret og bliver bindeled. NAURA er et kor med visioner, og der arbejdes hele tiden på udvikling og fornyelse, så der på den måde kan afdækkes nye territorier og spændende musikalske udfordringer. Som en ekstra oplevelse for lytterne, vil korets stemning blive ledsaget af et helt unikt og fantastisk analogt glasur lysshow på salens hvide vægge.
Nytårskoncerten er støttet af Kultur og Fritid i Hedensted Kommune.
Billetpris: 180 kr.
Billetsalg: Din Boghandler Tørring / Gudenåcenteret · LS Fysioterapi & Træning / BILLETLUGEN
Varighed: 2 x 45 minutter
Dørene åbnes kl. 19.30 – Forfriskninger kan købes før koncerten og i pausen
Koncert med Everybody’s Talking
Fredag 28. februar kl. 20.
Rocklegenden, Popdrengen og Kongen af Ribe behøver efterhånden ingen nærmere introduktion.
Så kom og vær med når Billy Cross, Jimmy Bacoll og Lars Maasbøl optræder sammen i Gudenåcenteret med garanti for en usædvanlig musikalsk oplevelse.
På scenen er der tre barstole, tre mikrofoner og et hav af guitarer. Og blander man de dele med uovertruffet vokalarbejde, sublimt guitarspil og venskabeligt mundhuggeri – så har man EVERYBODY’S TALKING.
Glæd jer til endnu en intens og varm musikalsk aften i Gudenåcenteret.
Billetpris: 240 kr.
Billetsalg: Din Boghandler Tørring / Gudenåcenteret · LS Fysioterapi & Træning / BILLETLUGEN
Varighed: 2 x 45 minutter
Form: Siddekoncert
Dørene åbnes kl. 19.00, hvorefter der kan købes øl, vin, vand og snacks i baren
Fællessang med Poul og Tinus Bengt Petersen
Torsdag 18. september 2025 kl. 19.30 – Fællessang
Sensommeren og efterårets sange har nogle af de smukkeste melodier og tekster i Højskolesangbogens repertoire. Og det er netop de sange som far og søn, Poul og Tinus Bengt Petersen, vil guide os igennem på denne september aften i Gudenåcenteret.
Poul og Tinus er kendt af mange i Tørring efter tidligere at have boet her i mange år, hvor Poul blandt andet var en fast bestanddel af gårdsanger kvartetten Alberts Venner, og Tinus var organist vikar i Tørring, Åle og Linnerup kirker.
Det bliver endnu en hyggelig og munter aften med fællessang i Gudenåcenteret, hvor Poul sikkert også -sædvanen tro, trækker et par sjove historier ud af ærmet i løbet af aftenen.
Billetpris: 100 kr. inkl. kaffe og kringle i pausen.
Billetsalg: Din Boghandler Tørring/LS Fysioterapi og træning/Gudenåcenteret/BILLETLUGEN.
Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause
Koncert med TØRFISK
Fredag 7. november 2025 kl. 20.
Siden 1981 har TØRFISK leveret soundtracket til Vestjylland, og hører til blandt de allerbedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster.
Nu kan du opleve TØRFISK på scenen i Gudenåcenteret og glæde dig til en koncert med masser af røverhistorier og musikalsk underholdning på topplan. Og som altid sker det med stor spilleglæde, glimt i øjet og en typisk vestjysk charme. TØRFISK forstår, om nogen, at komme ud over scenekanten og berøre hverdagsemner, som skydes af direkte fra hoften.
Som publikum kan man aldrig vide sig helt sikker. Måske sidder du lige i skudlinjen, men slap bare af, kvartetten forstår at levere drillerierne fra scenen på en god og sober måde.
Kort sagt, glæd dig til en fantastisk aften i selskab med TØRFISK, som med deres 40 år på scenen har et helt ”Vesterhaw” af sange at sætte en glad aften sammen af.
Billetpris: 250 kr.
Billetsalg: Din Boghandler Tørring / Gudenåcenteret · LS Fysioterapi & Træning / BILLETLUGEN
Varighed: 2 x 45 minutter
Form: Siddekoncert
Dørene åbnes kl. 19.00, hvorefter der kan købes øl, vin, vand og snacks i baren
Kontakt
Gudenåcenteret
Kirkevej 10
7160 Tørring
Tlf. +45 3069 2405
info@gudenaacenteret.dk
Centerleder
Lars Juul
Tlf. +45 4416 2050
info@gudenaacenteret.dk